Bio

Mød kunstneren bag værkerne og læs lidt mere om historien der driver kreativiteten.

Lidt om mig

Mit navn er Ida Stuhr Olsen og jeg er en kunstner bosat på landet, som drømmer at nå andre igennem mine værker. Jeg har meget på hjertet og elsker at bruge min kreativitet til at vise det. Jeg inspireres af livet, det symbolske, det til tider smertelige, men primært af alt det smukke og meningsfulde.

Min inspiraion kommer fra min indre verden, den vej mit hjerte vil, som i mine værker kombineres med det jeg røres af i den ydre verden. Dette er i høj grad naturen, dyrelivet, andre mennesker og livets mange kontraster.

Fra indre verden til ydre udtryk

Jeg er Stuhro, også kendt som Ida Stuhr Olsen, og jeg er en kunstner med en dyb passion for at skabe værker, der forbinder følelser, historier og mennesker på tværs af tid og sted. Mit arbejde udspringer af en fascination for naturens skønhed, livets kontraster og symbolikkens styrke, som tilsammen skaber en verden af mening og refleksion.

Bosat på landet finder jeg dagligt ro og inspiration i mine omgivelser – fra det rige dyreliv til landskabets skiftende stemninger og de små øjeblikke, som ofte rummer de største historier. Det er her, jeg finder næring til min kreativitet og bringer idéer til live gennem mine værker.

Stuhro

Tilgang, inspiration og kunsterdrømme

Materialer og teknikker

Jeg elsker at være kreativ og afprøve forskellige materialer og teknikker. Jeg tegner, maler og har for nylig kastet mig ud i plante- og linoleumstryk. Jeg arbejder både med blyant, fineliner, akryl og olie, og vælger materialerne ud fra, hvad der kalder på mig i momentet.

Inspireret af naturen

Min kunst er dybt forankret i naturens ro og harmoniske balance, hvor dyrelivets energi og livets smukke kontraster konstant inspirerer mig. Selvom det langt fra er alle mine værker, der illustrerer naturen, så er det alligevel her jeg lader op, går ture, hopper i havet og finder ro til at være kreativ.

Personlig tilgang

Hvert bestillingsværk skaber jeg i tæt og ærlig dialog med dig for at sikre, at det fuldt ud afspejler din historie, dine følelser og dine unikke ønsker. Jeg lægger stor vægt på at forstå din vision og dine behov, så vi sammen kan skabe et værk, der er lige så særligt og meningsfuldt som dig selv.

Kunst og forbindelser

Mit mål er at skabe kunst, der ikke blot er smukt at se på, men også giver plads til fordybelse, følelser, nysgerrighed og ægte forbindelse. Jeg håber, at mine værker kan give dig plads til fortolkning og berige din verden.

Tiden er inde

Jeg har altid været kreativ og elsket at skabe. Som barn fandt jeg altid måder at snige tegning og kreativitet ind i enhver opgave. Selvom jeg har taget en lidt anden vej i livet – jeg er uddannet geograf i København, har rejst og oplevet verden, forelsket mig og nu flyttet til Fyn – så har det kreative kald aldrig sluppet mig. Det har altid været en del af mig, som bare ventede på det rigtige tidspunkt. Nu er tiden inde, og modet er stort nok til, at jeg tør følge min passion og give plads til et liv fyldt med inspiration, kunst, leg og kreativitet.